Fordi vi kan…

Langelandsbæltet og ramperne.

Langelandsbæltet er vores fortrukne fiskevand. Mest fordi der er plads nok og der ikke er så lang transport fra os (45 min).

Vi sætter som regel båden i fra Tårs Havn, hvor der er ca. 10-15 min. sejltid til pladserne for de flade og det dobbelte til torskene. Rampen i Tårs er af middel stand og i Onsevig af god stand. Begge steder er der masser af p-plads. Det koster 50 kr. pr gang eller et årskort til 400 kr. I Tårs kan man betale med Mobile Pay.

 

Langelandsbæltet er den sydligste del af Storebælt. Her er dybder på over 50 m. som fremkom ved at en flod i stenalderen lavede en “kløft” mellem Lolland og Langeland. Langs bredderne af denne flod havde stenalderens jægere og fiskere deres bopladser, der nu ligger under 25-27 meter vand, hvor de nu udgør gode torskefiskepladser.

Selve bæltet er “vandvej” for en ret stor del af de skibe der kommer fra Østersøen eller skal derned. Derfor kan man se mange forskellige fartøjer, bl.a. ubåde, olietankere, krydstogtskibe osv.

På grund af de mange skibe kan man komme til at flytte en del rundt når man fisker torsk, der som regel fanges på skrænterne i den dybe rende. Fladfiskene er derimod oftest at fange på det store sandede område nord og vest for Lolland. De dominerende fiskearter i bæltet er Torsk, Rødspætter, Isinger, Skrubber og Hvilling. Men der kan fanges Pighvar, Slethvar, Sild, Sej, Lange, Lubbe, Laks, Havørred, Steelhead, og i sæsonen Makrel og Hornfisk. Desuden er der også fanget både Pighaj, Rødfisk og Havkat og Stør, men det må siges at være YDERST sjældent.

Strømforholdene i Langelandsbæltet er af stor betydning for fiskeriet (og meget andet). Der kan være enorm forskel på hastigheden. Oftest løber den mellem 0.5 og 1.5 knob på det lavere vand og mellem 1 og 2 knop på dybere vand. MEN vi har prøvet hele dage med en strøm på max. 0.2 knop eller over 3 knop. Vores “rekord” er 3.8 knop.. så er det ret svært at holde bund :-).

Det værste er ingen eller meget lidt strøm. For fladfiskeriet betyder det man ikke affisker ret store områder, og fiskeriet hurtigt kan blive for “passivt. For Torskenes vedkommende, samles de ikke ved for lidt strøm. Det kan dog også blive for voldsomt.