Fordi vi kan…

D. 30/12.
Årets sidste tur. Der skulle fanges torsk til nytår, og ikke mindst skulle det nye udstyr afprøves. Til denne mission havde SK, ME og PE meldt sig. De havde fået plads p å en af de blå fra Helsingør, Havstrygeren. Dagen startede med den LAAANGE køretur til Helsingør. Vi var fremme lidt over 11 på trods af at vi startede kl. 8.45..hmm. En af årsagerne var at ME’s lille Starlet beholdte varmen i motoren, dvs. INGEN kabinevarme. Nå, men vel ankommet gik vi en kort tur i Helsingør for at få blodomløb..:-) Derefter var det tid at stille sig i kø for at komme ombord. Der var vel ca. 150 fiskere der ventede på skibene der havde været ude engang. Desværre havde vi ikke samme “mase på” mentalitet som en hel del andre, hvilket betød vi fik nogle pladser i kastesiden…Der tages nemlig så mange fiskere ombord at man skal stå i begge sider..(pengemaskine). Vi fik dog pakket ud og ventede på at skipper skulle stoppe..(vi skulle kun sejle i 20 min.) Men han var åbenbart blevet glad for at sejle, for vi fortsatte helt til Hven, for at konstatere, at fiskene var hvor de andre tre både lå..15 min. fra Helsingør. Og da det jo var en 5 timers tur, var tiden nærmest gået da vi kom retur og ENDELIG fik lidt fisk op. Nå, men vi skal ikke klage. Der blev fanget 3 torsk op til 1.5 kg. samt 20 sild blandt ALLE 42 mand. Og af det fik vi de 7 sild, så der var en del der ikke så skyggen af fisk.. Skuffelsen over turen blev ikke mindre, da vi i land kunne se de andre tre skibe havde haft kontakt med en del mere fisk.. TRÆLS. Skipper Dyt fik hurtigt tilnavnet” ikke en Dyt”. Nå, men nu skulle vi så hjemad. Her måtte vi erkende, at kabinevarme ikke kun er luksus. Det isslag der faldt lagde sig som en fin overflade på forruden af Starletten. Derfor blev turen gennemført i etaper af ca. 1 km, hvorefter der skulle af-ises. Og fordi vi jo ikke ligefrem svedte på selve fisketuren, havde vi beholdt flydedragterne på. Dette skabte en del opmærksomhed, da vi indvaderede en Mc. Donalds og bestilte alt fra hylde 1…;-) Men vi kom da hjemad, ofte med ME siddende som Dronning Ingrid for at se ud af den lille sprække viskerne lavede i isen på forruden..:-)  Nå, men status for turen: 320 km. køretur i max. -1 grads varme. En sejltur til Hven og retur på en overfyldt turbåd. En familierestaurent, der fremover forbyder flydedragter, samt 7 sild der var så små at kattene fik dem. Det gør vi sq snart igen..:-) Ingen billeder af denne jammerlighed…men derimod et stort håb om at vores eget fiskevand snart tør op.


 

D. 7/11.
DSCF0887
Ak ja.. træerne vokser ikke ind i himlen, når man vælger en fisketur i stedet for at gå i kirke. JJ, Christian og jeg havde sat os for at fange en ordentlig omgang fladfisk. DMI havde lovet vindstille, og strømmen skulle løbe udad…perfekt. Vi måtte dog sande at DMI IKKE har styr på det vejr der ligger over 2 km. væk fra den fortovscafe i København, hvor de forudsiger vejret. Det der skulle være vindstille, viste sig at være op til 8 ms fra N. Og strømmen løb udaf, hvilket gav en irriterende strømsø og dårlig bidelyst hos fiskene. Nå, men vi måtte jo klø på det bedste vi havde lært. Der var dog LANGT imellem fisk i kassen, og værre endnu. Vi kunne høre hvordan de nede ved Tårs fangede fint med fisk…hmmm. Netop som vi besluttede at “ofre” en sejltur derned begyndte der dog at komme lidt liv i de flade. Vi fanger på den sidste time lige så mange som på de forgående 5… hvilket dog alligevel resultere i det magre resultat 15 fisk i kassen. Det er længe siden jeg har haft så dårlig en fladetur— heldigvis. Billedet fra turen er derfor erstattet af JJ som øver sig i den ædle kunst at filettere.

Men hvis vejret bliver ok (ved selvsyn og ikke DMI) kan jeg jo bruge de overskydende orm på Rødbyhavn Mole, hvor der lige nu også tages fine fladfisk.


D.31/10.
DSCF0883 DSCF0884 DSCF0886
Jeg nappede lige en tur på bæltet, da der var lovet stille vejr. Strømmen var dog også ret stille, så fiskeriet var ikke på max. Men dagen starter ok, med en double af to Isinger på hhv. 550 og 625 g. Så gik det dog lidt mere trægt. De store Skrubber var ikke så nemme at finde, derimod var de små og mellemstore Isinger meget talrige. Det betød at jeg fodrede en del i stedet for at fange “brugbare” fisk. Nå, men de bliver vel også store en dag. Havde i øvrigt rigtig mange “følgere” med op som ville give et sidste farvel til det familiemedlem der måtte op i båden. Fik lavet en kort film med et par af dem. Se den HER. Det var dog ikke så nemt både at filme og hjule ind..hvilket betød den blev uskarp…..:-) Nå, men efter 5 timers fiskeri havde jeg ikke mere agn, hverken orm eller rejer, og sejlede ind, med 31 fisk i kassen. Største Skrubbe var på 850 g. og største Ising på 625 g. Største Ulk: ca. 150 g.:-)


D. 17/10.

DSCF0859 DSCF0860 DSCF0852

Så skulle de sidste orm fra DM bruges. Og der var lovet gudevejr, så det var bare med at komme afsted. Christian havde inviteret Frederik med, som ikke havde prøvet at fiske efter fladfisk før. Efter søsætning ville jeg lige afprøve lidt pighvar-steder, men der var en masse fedtemøg i vandet, så det opgav jeg . De to knægte skulle jo også gerne fange lidt fisk. Så vi drog mod de sædvanlige “jagtmarker”, hvor Isinger og Skrubber normalt står i flere lag. Strømmen gjorde dog fiskeriet svært, da vi drev ca. 1.5 knob. Det var svært at fornemme fiskene, og spec. knægtene havde problemer med fiskeriet. De fik dog pludselig hug samtidigt. Men fiskene fik “hævn” inden de kom op i båden. De tog et par gode ture rundt om hinanden, med efterfølgende kluddermor i taklerne. Det tog lidt tid for de to havde viklet det op..:-) Imens sejlede jeg til en sandbanke, der som regel holder nogle gode Skrubber. Her smed jeg anker, så vi lå stille. Dette gjorde det nemmere at styre stænger og fisk. Og endnu bedre, så fik fiskene pludselig mange kræfter, da de kunne bruge strømmen til at “stemme imod” med.  Skrubberne var i almindelig størrelse (6-800 g.) men Isingerne var noget større her. Jeg får en på 675 g. som er rekorden i år. En pudsig ting var at vi kunne mærke tydelig forskel på om vi havde sænket “Super Burley” fra seafishingbaits ned til de flade. Jeg havde da lidt skepsis, men må erkende at der var forskel på mængden af hug/ fisk, med eller uden “burley’en”. Den kommer i hvert fald med næste gang også. Nå, men selvom jeg syntes det går trægt, har vi alligevel 45 fisk med hjem…og så var vi alle tre røde i hovedet som indianere pga. den megen sol vi fik….herligt..


D. 10/10.

DSCF0839

Så skulle det mildest talt dårlige resultat fra DM hævnes. Så jeg tog med Christian og en af hans kammerater på tur til Langelandsbæltet. DMI havde lovet svag til jævn vind fra NØ. Ikke den bedste retning, men med den vidnstyrke kunne det jo være ligemeget. Ormene havde jeg jo rigeligt af fra DM. Og rejerne var også i “overskud”.  Vel ankommet til fiskepladserne, måtte vi sande at strømmen og vinden modarbejdede hinanden, hvilket betød vi drev med 0.0 knob. Ikke meget når man gerne vil afsøge nye steder. Pighvar-stangen blev derfor pakket sammen igen. Der var vist ikke “fart” nok på alligevel. Dagen igennem var strømmen og vinden uenige, hvilket betød vi på inetet tidspunkt drev over 0.5 knob. Men fiskene kunne da lokkes til hug. Med lidt bevægelse på taklet kunne både Skrubber og Isinger overtales til en tur op i Gadusn. Der var dog perioder med “fisketomme” pletter, da vi jo hele tiden skulle sejle hen til dem og ikke omvendt..:-) MEN da vi sejlede indad havde vi alligevel 43 fisk i kassen, med største Skrubbe på 1275 g., en Ising på 610 g. og en Rødspætte på 500 g. 🙂 Så vi havde da “ramt” fiskepletter af og til.. Største udfordring var dog at få “knægtene” til at røre ved de noget aggresive børsteorm. Det krævede både tang og tilråb før de turde fjerne ormrester..:-)


D. 24/9.
DSCF0695
Der var lovet godt vejr og jeg skulle alligevel mødes med Peter fra Onsevig Havn ang. DM om aftenen, så jeg tog en tur med Gadusn på slæb til det “forjættede” vand. Planen var at fange nogle KÆMPE flade, så jeg kunne finde dem til DM. Desværre gemte de helt store sig, men til gengæld var der RIGELIGT med mellemfisk. Jeg får i løbet af dagen over 80 fisk op i båden (opgiver at tælle) men tager 61 fisk med hjem i blandede størrelser. Så kan min gamle mor få lidt supplement til “kommunemaden”, og mine svigerforældre kan der nok også falde lidt af til..;-) Dagens største: Rødspætte 825 g., Skrubbe 1050 g., Ising: 550 g. Nok ikke den størrelse der vinder DM…så de er derude endnu. Alle fisk blev taget omkring nordbøjen ud for Onsevig havn. De lå på 5-8 m. vand, Isingerne lå dybest.


D.3/9.
DSCF0711 DSCF0701 DSCF0705 DSCF0710
Nogle TDF- medlemmer havde aftalt en eftermiddagstur, da ME havde brug for nogle fladfisk til middagsgæster om lørdagen. Vejret skulle blive ok, men strømmen skulle ikke være super.. Alligevel drog vi med stort mod ud på de vilde vover. Dette var SK’s første fladfisketur, og ME’s første tur i Gadusn. KK var dermed den “rutinerede” gast..:-) Desværre havde DMI raflet rigtigt (yatzy) denne dag med hensyn til strømmen. Så (som lovet) gik den HELT I STÅ fra vi kom ud og et par timer frem..:-(( Nå, men vi fiskede så godt vi kunne og fik en fisk op i ny og næ. ME blev nu urolig for at middagen stod på sovs og kartofler med rødbeder… Vi havde kl. 15 max. set 10 fisk oppe i båden og over halvdelen var returneret. Faktisk drev vi så lidt at SK fangede flere krabber (selv en krabbedoublet) end fisk..:-) Selv muslingerne havde tid til at bide på krogene.. Derfor var den begyndende strøm en kærkommen begivenhed. Vi får hurtigt lidt mere “action” selv om det på INTET tidspunkt når det niveau, som Langelandsbæltet normalt præsterer.  Men der begynder at komme doubletter, og en del fisk er “ned i kølekasse” størrelse. Skrubberne er ikke de største, op til 1 kg, med en del på 5-700 g. Isingerne er nu trukket lidt længere ind, så dem fik vi også en del af, i størrelser op til 450g. Morten får bl.a. sin første doublet, der redder gæste-middagen fra at blive ultra tynd fiskesuppe, til en helstegt fisk i stedet.  Vi ender op med 26-28 fisk med hjem (på 4 timer), hvoraf KK har leveret 1 til kassen. 🙂 Så rutinen blev nakket af “opkomlingerne”. Skalrejerne er stadig stor-skrubbe-farvorit, men børsterne står stadig for flest fisk generelt. ME og SK var dog lidt bekymret over deres magre fangst, hvilket går ud over uskyldige dyr. Bl.a. får en stakkels måge et møgfald af ME, og en fladfisk der har “slugt ” krogen bliver på det skammeligste skældt ud af SK… jooo, der er følelser med når TDF er på tur..:-)

D. 6/8.
DSCF0700 DSCF0687 DSCF0698

Jeg havde bestilt 2 pakker orm hos Erik, fordi jeg ville se om det var maddingen eller os det var galt med sidst..:-) Christian havde dog ikke tid, så det blev en solotur. Ankommet til fladfiskepladserne, kan jeg konstatere at strømmen er indad…selvom der var lovet udad..hmmm. Nå, men jeg agnede krogene og selv om strømmen ikke var gunstig, var fiskene åbenbart sultne. Jævnt igennem hele dagen bider de, dog med pauser og pladsskifte, men alligevel. Jeg holder mig på 6-8 m. vand da jeg ikke gider fange Isinger… Jeg kan også “nøjes” med at fange 14 Isinger på hele dagen. Skrubberne er mere talrige på de dybder, og jeg ender med 32 fisk i kølekassen. Alle fisk under ca. 400 -500 g. ryger retur, hvilket resulterer i at jeg har et genudsætningstal på 39 Skrubber. I alt fanger jeg 85 fladfisk, med nogle temmeligt store fisk imellem. Største fisk er på 1.45 kg og 52 cm… og jeg har 7 fisk over kiloet… Så det var vist bare den rette madding, der manglede sidst..:-)


D. 2/8.

DSCF0621 DSCF0625
Fladfiskene har jo for længe siden meldt deres ankomst til Langelandsbæltet og Erik på MS Hanne har haft nogle forrygende ture med mere end 250 fisk med hjem… Derfor ville Christian og jeg lige prøve det af, samt se om torsken var der endnu. Vi havde desværre ingen børsteorm, men lidt sild, rejer uden skal, samt tobis. Ikke det bedste udgangspunkt, men vejret skulle være rigtig fint. På første fladfiskeplads (8 m. vand) var der øde som Sahara-ørkenen, så vi trak lidt længere ud. Der var også lidt mere liv, men de havde svært ved at gå rigtigt til biddet, hvilket nok skyldes agnen. Vi mødte en anden småbåd, Opus one,  med Svend ved roret. De havde heller ikke den store succes, så vi aftalte at når en af os fandt fisk, ville vi lige kalde over VHF. Pludselig fik vi kontakt med fiskene, og indenfor ganske få minutter trak jeg to flotte Skrubber op. Lige da jeg skulle til at melde dette til Opus One, kaldte han mig og sagde de havde fået hul på bylden, der hvor de lå..:-) Efter et par drev og mindre flade, sejlede vi ind til Svend. Lige efter vi ankom, meldte han over radioen at de havde taget en Pighvar på ca. 1 kg…SÅDAN Svend. Godt ramt..:-) Efter vi havde fanget lidt flere fladfisk, blev vi enige om at prøve torsken af. Vi sejlede derfor til området, hvor der har stået fisk siden vinter. Men der var INTET at lodde, bortset fra to rækker garn der gik tværs igennem området… SÅ det er sq nok lykkedes for Garnbørge at nedfiske bestanden at torsk så meget at de ikke er spredt ud over det hele…Vi siger tak for det, og håber han nyder sin indtægt, for det varer nok et stykke tid før der kommer torsk igen… Var der nogen der sagde IKKE bæredygtigt fiskeri…. Efter den noget nedtrykkende oplevelse, sejlede vi hjem. Ud af 21 fisk havde vi 3 Skrubber mellem 800 og 950 g. og en rødspætte på 800 g. med hjem til aftensmaden. Resten var røget retur.


D. 26/7.

Der blev lovet rigtig godt vejr, så KK, JJ og Jeg tog en tur på Langelandsbæltet. Strømmen skulle desværre være sydgående, men det skulle da prøves. Vi begiver os straks til torskepladserne, hvor der IGEN var tæt sat med garn. Nå, men vi fiskede og fik en del småfisk op til 1 kg. Desværre kostede det en del pirke, hvilket gjorde ordet “GARN” til et synonym for ALARM. Torskene er meget sky, og optræder ikke i større buler, men pludselig samles de efter middag. Vi rammer bulen, der kaster en flot 6.5 kg af sig til JJ. Straks efter er fiskene spredt igen. Hmm, det blev vist svært…Lidt senere begynder fiskene igen at samle sig, og her får KK en 8.5 og JJ en 6 kg. Jeg kan ikke ramme en skid..:-( Desværre har garnfiskeren set vi fanger noget og vælger derfor at sætte net lige der hvor vi ligger…taktak. Dette får fiskene til at forsvinde totalt, og vi fanger kun lidt fisk op til 2 kg. herefter….Trist…Men der er stadig gode fisk i bæltet..JJ har et hug der godt kunne ligne en måler, men den mistes på vej op… En del af bundhuggene til KK skyldes hans lidt “siddende” fiskestil. Derfor fanger han bl.a. et “røvhul” som vi kalder de anemoner der sidder på stenene. Selv en fisk på 8.5 kg får ikke KK op og stå, hvilket faktisk gør ham til førsteklasses ballast.


D. 5/7
DSCF0359 DSCF0362 DSCF0363
ENDELIG… Min første måler fra egen båd i bæltet. Dem jeg har fanget i egen båd er alle fra Sundet, så jeg havde noget til gode…har faktisk fået nogle på 9.9, men det er jo ikke målere… Nå, men jeg tager en solotur med afgang kl. 4.50 hjemmefra..GAAAB. Efter isætning blev kursen sat mod TERMINATOR’s KNOLD og BULLER’s SPOT. Her havde der været meldinger om gode fisk, så det skulle prøves.. Der var desværre også en anden der ville prøve knolden, nemlig en erhvervsfisker…hmmmmm. Nå, men jeg fandt et ledigt sted imellem garnene, og efter drop af pirken nåede jeg to løft, før den pludseligt “svævede”. Fast fisk…. og igang gik en større magtkamp. Ikke fordi fisken var meget genstridig, men strømmen løb 1.9, hvilket den benyttede sig af. Konklusion…den måtte sejles op…det tog faktisk 6 min. at få den til overfladen, hvor jeg kunne se DEN VAR STOR. Gaffen kom på arbejde, og derefter bismervægten……JAJAJAJA, min første bæltmåler i egen båd var en realitet…10.7 kg Jeg sendte straks en venlig tanke til til Buller og Terminator, imens jeg igen sejlede mod det forjættede land…andet drop nåede ikke bunden. PIS, jeg troede først det var et garn, men pludselig svømmede garnet væk, og det kan det vist ikke. Igen måtte jeg sejle den op, — var der nogen der sagde gummiarm. Og igen kunne jeg se en STOR HVID SKIKKELSE. Gaffen i vandet og et arrhhh da den skulle over rælingen. Den var dælme tung.. Frem med vægten der denne gang viste 11.9 kg… Straks blev der efter bedste indianerstil udført en sejrsdans..(godt jeg var alene ude). Jeg sejlede igen til området, men måtte sørme droppe tre gange før der skete noget igen (skandale). Denne gang et helt anderledes hug, hvor pirken bare blev MEGET TUNG, med kraftige ryk nedad. På den igen..sejle og hale ind…halvt oppe tog den endnu en tur mod bunden….men måtte til sidst overgive sig til dykkersygen og den ubarmhjertige krog i kæften. HOLD KÆFT HVOR VAR DEN STOR… Den fremkaldte faktisk endnu et arghhh, da den skulle løftes ombord. Vægten på og op og stå på bænken, for at halen kunne gå fri. 14.9 kg og 118 cm. SÅDAN…NY PR. og BR. Dette blev desværre overværet af den erhvervsfisker, der så mente det var hans tur. I bedste John Wayne stil lagde han en cowboy-kurs lige midt igennem området med garn i af rø… Der må klappes.Tak for det, kammerat. Og ikke nok med det. Han lagde også garn på begge sider , med ca. 50 m. mellemrum. Så det var rimeligt svært at holde sig fri at nettene i 1.9 knop strøm. Det kostede faktisk også tre rigtig gode hug/ fisk, der svømmede ind i nettet inden jeg kunne nå at hæve dem op over i den stærke strøm. Jeg får dog en 6 kg. da jeg kan løfte den hurtigt nok til den går fri af “fængslet”. Efter flere mistede fisk pga. det hårde pres jeg lægger på dem (for at løfte dem) samt en del pirke der ville lege net-torsk, sejler jeg hjemad, godt tilfreds og med venlige tanker til Buller og Terminator igen. Jeg skylder sq en øl, drenge.


D. 1/7 og 2/7.
.DSCF0332 DSCF0343 DSCF0344

TDF var på sin årlige sommertur, med Onsevig som udgangspunkt. Den skulle i to dage stå på halvvarme øller, halvvarm frokost, grille aftensmad og sikket også noget fiskeri. KK, JJ og jeg starter d. 1. kl. 9 hos mig (Ved det er sent, men JJ skulle sove længe) Vi drager mod Onsevig med en lovende vejrudsigt i ryggen, og Gadusn på krogen. Efter søsætningen sættes kursen mod de forjættede steder, hvor der skulle gå nogle grumme fisk. MEN AK…disse rygter var også nået til garnfiskerne… ALDRIG har jeg set så mange garn på langs af bæltet… Men vi måtte jo se om vi kunne fiske imellem dem, da de stod i de områder fiskene også skulle stå. Vi ser dog ingen buler OVERHOVEDET. Til gengæld mister vi en del pirke…:-) Hmmmm…vi tog mod steder der ofte rummer en del mindre fisk. Her får JJ to fisk på omkring 2.5 kg. FINE SAGER..for så var der i det mindste til en smagsprøve på grillen. Pga. en sulten bund mister KK en del line som han skal have fornyet. Derfor sejler vi i havn så vi kan nå at handle, både mad og drikke, samt en ny fletline til stakkels KK. Vi får i samme stund selskab af SK, der skal med ud d. 2.. Efter handel checker vi ind i de rigtig fine Shelters, som Onsevig Havn har opstillet. Vi benytter os også af havnens grill, terrasse, WC, kiosk, “hyggeplads”, strand osv. osv.. Alt i alt en imponerende mængde forbedringer der er lavet den seneste tid… Jeg kan her ikke anbefale nok , at man prøver havnens faciliteter af. Nå, men efter indtagelse af mad og drikke og lidt søvn, skulle torsken igen findes….eller. Der var ikke forsvundet nogle net i løbet af natten, tværtimod… Så vi opgav hurtigt at fiske på de trange steder…(efter en del mistede pirke) og trak mod mindre indhegnede områder, hvor vi fandt lidt fisk omend i beskedne størrelser. Desværre også i beskedent antal. Så vi fik alt i alt 25 fisk op, og 10 med hjem… Så turen var som TDF – ture plejer at være. STOR hygge og DÅRLIGT fiskeri…:-).


 

D. 20/6.
Dscf0327

Der var lovet gudevjer med ingen vind og kun lidt skyer. Så det betød fiskeri, men da fryseren stadig indeholder torsk nok, gik turen til Maribo Søndersø med “Lilleskid” i stedet. Vi ville se om vi kunne finde lidt Gedder, Aborre og Skaller…  Efter isætning ved roklubben, gik turen ud igennem et MEGET tykt lag af grønne vandplanter. Straks vidste vi begge det betød en temmelig fiskeløs dag, da det er svært at finde “åbne” pletter i søen, når først grøden kommer. Vi fik dog kæmpet os igennem den tykke grød og fandt et sted hvor der ikke var så mange grøntsager i vandet som ellers. Så blev der ellers medet med orm til den store guldmedalje, og Christian har flere tilbud, der når at smutte. Jeg får en Aborre op (ca. 300 g.) men så dør fiskeriet helt ud……. vi så til gengæld en Havørn højt oppe….måske fiskene også havde set den..:-) Da vi havde planlagt det som en kort tur, drog vi hjemad da maverne begyndte at rumle…. Men vi fik så også konstateret at søen ikke er fiskevenlig før en gang i efteråret igen…..


D.13/5.

DSCF0229 Christian var lokket med på havet for at fange en torsk eller to. Vi begiver os straks til “Bullers spot”, hvor der dukker en massiv bule op på loddet. I første stop standser pirken på vej mod bunden, og en torsk har nappet den. Efter en længere overtalelsesperiode, kommer dyret til syne, og mit første bud er en fisk der ligger tæt på målerstørrelsen.. Den når dog at brække en del snask og krabber op og jeg kan herefter veje den til 8.7 kg. Så en måler var det jo nok ikke…:-) Efter det obligatoriske venlige, men bestemte klask i nakken på fisken, vendes skuden og pirken ryger mod bunden igen….endnu engang er der fisk før jeg har bundkontakt. Denne er dog mere medgørlig og kan uden sværdslag gaffes og vejes med maveindhold og hele “original-farseringen” til 6.5 kg. Idet den ryger af vægt-krogen brækker den også en del temmeligt grimt lugtende grå snask op, og to krabber der stadig lever og straks fiser rundt i bunden af skibet…hmmm, var der nogen der sagde “Monty Phyton”.. Nå men foto skal der jo tages, så begge fisk bliver lagt på min kølekasse i en noget slank udgave..men hva’ faen…jeg spiser jo ikke indmad alligevel.:-) Resten af dagen ser vi faktisk ikke en eneste bule der er over 35 cm. høj..så vi drivfisker, hvilket er meget svært da der ingen strøm er og vi derfor nærmest ligger stille. Jeg går over til kastefiskeriet, og fanger vel omkring 8 millioner småtorsk (sådan føles det) men ingen med størrelse..Til gengæld vil en del af dem MEGET gerne af med maveindholdet når de skulle afkroges, så båden lugtede rimeligt fælt. På vej hjemover gjorde vi stop på “Gadusn’s vrag” hvor vi før har fundet fisk. Her får jeg to fisk på 3-4 kg. Men strømmen var stadig HELT væk og der var ingen buler at spotte..Så kursen blev herefter lagt mod Onsevig.


D. 8/5.

DSCF0217 DSCF0223 DSCF0225
Selvom vejret var lovet både vådt og koldt nappede jeg en solotur på bæltet. Jeg ville se om der stadig var torsk og om de havde lyst til at komme op og hilse på. Vinden var i NØ og mod strømmen, så der var en del krap sø på vej ud mod pladserne. Men strømmen og vinden tog af og vandet faldt til ro. Jeg forsøgte nogle pladser jeg fandt sidst, men de var tomme for fisk. Så jeg drog mod gamle “kendinge” og her var der fisk….masser af fisk. Men de virkede meget sky og ville ikke rigtigt bide. Om dem der bed på røg af efter kort tid. Hmmm…strømmen forsvandt nu også, hvilket gjorde at bulerne fladede ud og gik i opløsning. Jeg riggede kasteskytset til, og fiskede nu med en kastepirk på 60 g…på 35 m. vand…uden at have problemer med at holde bund..Det hjalp. Fiskene kunne nu ikke bruge den tunge prik som koben, og måtte pænt følge med. Desværre var der mange målsfisk, eller lige over. De var omgående returgods, men der kom også større fisk op af og til. Jeg fik bla. en på 7.9 kg på kastegrejet …min hidtil største på det lette grej….SUPER SJOVT. Strømmen havde nu endelig genvundet lidt kraft og der kom igen fisk på loddet. Den tungere pirk kom nu igen i vandet, og der var hurtigt gevindst. Efter en del asen og masen kom et STOR hvid skikkelse til syne ned i vandet…for derefter at slå kraftigt med hovedet og spytte krogen ud….NEEEEEJJJJ..så tæt på. Jeg kunne nu også konstatere at fiskene der tog pirken var meget yderligt krogede …alle sammen..det var som om de ikke havde mod nok til at “slå til”. Det lette grej kom frem igen, men også her sad de fleste fisk yderligt…Nå men himmelen begyndte nu at virke lidt vel “tung” så jeg satte kurs mod havnen med 14 fisk mellem 2 og knap 8 kg.


D. 2/5.
DSCF0195 DSCF0191 DSCF0214 DSCF0210
Endelig skete det længe ventede.. Godt vejr som faktisk var godt hele dagen. Faktisk var det så godt at JJ måtte komme med ud og fiske for 2. gang på 2 uger..ny rekord for en mand, der normalt har planlagt hvert min. af sine weekender. SK havde for længe siden meldt sig, med forventing om en god fangst..:-) Efter søsætning starter vi dagen ved “koen” hvor der står massive buler, men stadig med en hel del småfisk imellem. Der kommer dog brugbare fisk op, men stadig ikke de “prangende” størrelser. Vi begiver os derfor sydover til “trekanten”, hvor fiskene ikke står så tæt, men til gengæld er større. Pludselig får JJ en der ikke vil op i lyset. Efter en del tovtrækkeri, kommer en stor hvid bug til syne, og oppe på “det tørre” kan vi konstatere at årets første måler (10 kg. rent) er ombord. Desværre var det JJ der fangede den, så vi skulle nu høre på hvor dygtig han var. Dette forsvandet dog ca. ½ time efter, da SK havde en fisk der absolut heller ikke ville op. Efter laaaaang tid og en masse jammer om ømhed i hænderne, kommer en endnu større hvid bug til syne. Efter en lidt panisk landing, viser bismer-vægten 11.3 kg. Stor jubel, imens foto og film færdiggøres. Klokken var imidlertid blevet lidt mere end forventet, da SK’s tynde arme var for lang tid om at hale sin måler op. Derfor gik det hjemover efter en flot dag på vandet med gode fisk, godt vejr….og solskin…Hos mig blev der renset og fileteret efter alle kunstens regler…eller…..de prøvede i hvert fald…..


D. 24/4.
DSCF0180 DSCF0177 DSCF0179 DSCF0183
Igen havde DMI lovet flot vejr, så JJ og jeg dragede til Onsevig, for at overbevise en torsk eller to om at vores frysere er et dejligt sted..Vi ville prøve på de helt dybe steder først, for at se om der var lidt fisk med størrelse på..Men der var helt lige bund og ingen fisk. Vi tog derfor til stedet hvor alle turbådene lå, samt en del småbåde..og her var der fisk…masser af fisk, omend i små størrelser. Faktisk så små at de lige akkurat kunne gabe over trekrogen på pirken. Jeg kastefiskede, men opgav hurtigt fordi jeg aldrig nåede til fisk med lidt størrelse.. Buler var der ellers nok af, men ikke i de størrelser jeg så sidst. Efter nogle timer i forsøg på at finde lidt større fisk, måtte vi opgive stedet og gå mod det dybere igen..Her lykkedes det at ramme lidt fisk med størrelse, op til 5 kg. Vi havde 12 fisk med hjem fra målsfisk (der var for skadet) til 5 kg. Langt de fleste målsfisk genudsætter vi nemlig, da de er lige små nok efter vores mening. Vejret gik selvfølgelig i DMI , så i stedet for vindstille som lovet, var der en frisk vind hjem mod havnen…heldigvis i ryggen.. Hvis vejret ellers er til det må bededag være næste torsketur, da det er sidste dag inden “hegnsfiskerne” starter op.


D. 18/4
 DSCF0073 DSCF0174 DSCF0176
Der var igen lovet fiskevejr, så Christian og jeg drog mod Onsevig. Vi ville se de enorme buler med egne øjne, og forhåbentlig få lidt med hjem til fryseren. Vi sejlede mod “trekanten” og på 30 m. kurven begyndte der at komme buler i forskellige størrelser..Men alle indeholdte kun småtorsk på max. 1 kg, som straks blev returneret. Længere mod syd så jeg den til dato største bule, jeg har oplevet. Den var ca. 4-5m. i højden og var mindst 150 m. lang. Fiskede på den i 20 min. og fangede….småtorsk..opgav derefter “monsterbulen” og fiskede på mindre buler. Lige meget hjalp det…alle steder var de små torsk hurtigst….eller de større fraværende.. Jeg fanger mindst 50 fisk og Christian mindst 20, men på trods af anstrengelserne for at undgå småtorskene, får vi 4 med hjem..på omkring 2.5 kg stykket. Men hvor er det dejligt at se torsk i de mængder…håber virkeligt de får fred til at vokse til…..så får vi (igen) DK’s bedste torskevand..


D.29/3

DSCF0166 DSCF0169

DMI varslede ok vejrforhold, så JJ, SK og jeg dragede mod Onsevig. For sat.. hvor er det blevet en god rampe. Når bådbroerne kommer op er det MED GARANTI den bedste rampe på L-F (hvis ikke den er det allerede). Nå, men efter nem isætning kontaktede jeg lige Erik for at høre hvordan det gik. Han advarede  om “gang i den”..Ikke fiskemæssigt, men strømmæssigt…ca. 2.8 -3.2 mil…hmmm. Det lovede ikke godt men fiske skulle vi. Da strøm og vind løb samme vej, var bølgerne til at have med at gøre. Men da det er drivfiskeri er der begrænset fisketid ved bunden i den strøm, selv med 500 g. Så det var hårdt arbejde..men pludselig bøjer SK’s nye stang sig mere end de 500g. kunne. JO JO det var en fisk, ikke ny DK -rekord, men den var der..:-) SK’s første fisk på hans eget havgrej var en realitet..stolt var fangeren, selvom fisken var “returgods” pga. manglende alder.Så kom der lidt hul på bylden. Der begyndte at komme fisk op, men desværre i en størrelse der tydede på vi fiskede i en børnehave. Og da vi IKKE er katolske præster, ville vi finde noget med lidt alder/ størrelse…:-) Derfor prøvede vi nogle andre pladser, men det samme galdt alle steder…småtorsk i store mængder. Ind imellem kom der da heldigvis nogle fisk op, som kunne bruges. Og endnu mere interessant..vi begyndte at se buler på loddet…oven i købet af god størrelse..Den største var ca. 3.5 m høj, og kastede da også fisk af sig, men stadig i beskedne størrelser, ca. 2.5 kg. Men alt ialt en ok dag på havet selvom der IGEN gik DMI i vejret og det begyndte at blæse op (de havde lovet stille vejr). Faktisk blæste det så meget at JJ måtte lege beduin med min regnfrakke..han er nemlig for nærig til at købe en selv..:-) Resultatet: 11 fisk med hjem, max 3 kg og end genudsættere, selvom vi prøvede at undgå dem. Alle fisk blev fanget på min. 30 m. vand.


D. 29/1 – 31/1
DSCF0108 DSCF0124 DSCF0106
TDF-TUR til Sverige..

For en i helv…, hvor isfiskeri er en lugtende fornøjelse… JJ, SK og Jeg skulle mødes med JP. Vi skulle jo have været på en Geddetur til Rügen, men denne blev aflyst pga. is. Så vi havde besluttet at tage en tur til Sydsverige for at prøve at isfiske. Vi havde lejet et sommerhus ved Vombsjön, som skulle være et af Sveriges bedste Aborrevande. Efter at have set JP’s lejlighed i Malmø, samt handlet grej i Biltema (fejl nr. 1) kom vi frem til huset fre. kl. 19 og fik hurtigt banket noget mad frem…Efter en nat med kraftig udluftning hos nogle af beboerne, morgenmad og voldsom påklædning, drog vi ud på isen i jagt på de stribede røvere. Allerede fredag aften havde det blæst (og sneet) en del, men vinden havde taget yderligere til…I GUDER hvor var det koldt. -10 grader og 10-12 sm giver dejligt afkølede omgivelser, når man sidder en km ude på en sø uden læ nogen steder. Men vi fiskede det bedste vi kunne. Vi var ikke alene på isen, og kunne se andre hive fisk op, så det var jo bare et spørgsmål om tid før vi også fik fisk op. MEN som tiden gik måtte vi sande at vi ikke var erfarne isfiskere. Selvom vi fiskede i huller der lige havde givet fisk fangede vi…intet. Vi fik bl.a. “prygl” af to svenske knægte, der nappede 10- 12 fisk ca. 10 m. fra os. Desuden havde vi købt et isbor, der bar MEGET præg af at være fremstillet af en lettere svagtseende rumæner med kraftig tendens til flatulens. I hvertfald virkede boret ikke. Svenskerne havde nogle bor, der borede igennem de 25 cm is på ca. 15 omdrejninger (1 min.) Vi var MINDST 10 min. (100 omdr.) om et hul.. Vi fik dog to Aborre, en til JP og en til mig. De vejede vel omkring 400 g. MEN som ægte fiskere havde vi ikke købt aftensmad, så det var jo ikke nok til at fylde vores slunkne maver. Og vi fangede ikke mere…Redningsplanken var en lokal købmand, som havde nogle pølser og frikadeller (fejl 2), der var fremstillet på samme værksted som vores isbor. Men altenativet var ingen mad. Desværre fremkaldte pølserne en ganske stor mængde luft i tarmene, der lugtede som værkstedet de kom fra. Bl.a. kunne en af deltagerne fremprovokere en kraftig resonans i den stålseng han sov i, i forbindelse med udluftning af tarmen. Søndag var vejret bedre, men fiskeriet stadig lige så svært (for os). Vi mistede derfor modet ligeså hurtigt som en spejder uden knivbevis. Så vi indtog den sidste omgang mad, imens vi konkluderede at maddingen var forkert 🙂 MEN vi så både Glenter og Havørne ganske tæt på. Så natur havde vi fået i rigelige mængder… Vi begav os derefter hjemad, med den sædvanlige udluftning af kropsåbningerne. Vi aftalte i øvrigt at lave en tur igen snart, med masser af udluftningsmuligheder, og en isfri sø …..:-)
Det der virkede var kobberfarvede vertikal-pirke med orm eller maddiker på. Det ved vi til næste gang.


2/1
DSCF0078 DSCF0082 DSCF0075
JJ, SK og jeg skulle på årets første fisketur. Den skulle gå til det “forjættede” Øresund, hvor torskene skulle stå i kø for at komme op i båden…eller…. Efter afgang fra min domicil kl. 5 og opsamling af SK og JJ, var vi i Rungsted kl. 7.45 Der blev rigget til efter alle kunstens regler, så det kunne jo ikke gå galt. Der var lidt is helt inde ved rampen, men den var ikke noget problem og vi kom hurtigt ud. Isen kom dog hurtigt igen, da vandet der skyllede ind over Gadusn blev stift såsnart det ramte noget, det være sig døde som levende ting. Hurtigt mindede vi mere om en flok “polar-forskere” end tre fiskere på Sundet. DMI havde lovet aftagende vind, så det var jo bare at holde ud. Vi prøvede alle de pladser jeg kender hele vejen rundt om Hven fra NV-revet til nord for Suzanne uden at se skyggen af en bule. Dvs. Sildene stod i massive klatter overalt på loddet. Efter en masse søgning, lidt fiskeri og en hel del vægtforøgelse pga. is, drog vi mod Kobbergrunden. Her så vi dagens første og eneste bule, der kastede lidt fisk af sig. Herefter var der igen “ørken” på bunden, så vi slog os på Silden, der jo optrådte i rigelige mængder. SK fik sin første og dermed pr. i Sild…Tillykke..:-)  Og så tog vi tilbage med vinden i ryggen…..deeeeejligt…Dagens udbytte: 5 torsk op, 2 torsk med hjem (ca. 3 og 4 kg), en spandfuld sild, en forbandet masse is, der sad ALLE vegne (undtagen i underhylerne) og en MASSE frisk luft (lige i overkanten) fordi der gik DMI i vejret…