D. 30/12.
Årets sidste tur. Der skulle fanges torsk til nytår, og ikke mindst skulle det nye udstyr afprøves. Til denne mission havde SK, ME og PE meldt sig. De havde fået plads p å en af de blå fra Helsingør, Havstrygeren. Dagen startede med den LAAANGE køretur til Helsingør. Vi var fremme lidt over 11 på trods af at vi startede kl. 8.45..hmm. En af årsagerne var at ME’s lille Starlet beholdte varmen i motoren, dvs. INGEN kabinevarme. Nå, men vel ankommet gik vi en kort tur i Helsingør for at få blodomløb..:-) Derefter var det tid at stille sig i kø for at komme ombord. Der var vel ca. 150 fiskere der ventede på skibene der havde været ude engang. Desværre havde vi ikke samme “mase på” mentalitet som en hel del andre, hvilket betød vi fik nogle pladser i kastesiden…Der tages nemlig så mange fiskere ombord at man skal stå i begge sider..(pengemaskine). Vi fik dog pakket ud og ventede på at skipper skulle stoppe..(vi skulle kun sejle i 20 min.) Men han var åbenbart blevet glad for at sejle, for vi fortsatte helt til Hven, for at konstatere, at fiskene var hvor de andre tre både lå..15 min. fra Helsingør. Og da det jo var en 5 timers tur, var tiden nærmest gået da vi kom retur og ENDELIG fik lidt fisk op. Nå, men vi skal ikke klage. Der blev fanget 3 torsk op til 1.5 kg. samt 20 sild blandt ALLE 42 mand. Og af det fik vi de 7 sild, så der var en del der ikke så skyggen af fisk.. Skuffelsen over turen blev ikke mindre, da vi i land kunne se de andre tre skibe havde haft kontakt med en del mere fisk.. TRÆLS. Skipper Dyt fik hurtigt tilnavnet” ikke en Dyt”. Nå, men nu skulle vi så hjemad. Her måtte vi erkende, at kabinevarme ikke kun er luksus. Det isslag der faldt lagde sig som en fin overflade på forruden af Starletten. Derfor blev turen gennemført i etaper af ca. 1 km, hvorefter der skulle af-ises. Og fordi vi jo ikke ligefrem svedte på selve fisketuren, havde vi beholdt flydedragterne på. Dette skabte en del opmærksomhed, da vi indvaderede en Mc. Donalds og bestilte alt fra hylde 1…;-) Men vi kom da hjemad, ofte med ME siddende som Dronning Ingrid for at se ud af den lille sprække viskerne lavede i isen på forruden..:-) Nå, men status for turen: 320 km. køretur i max. -1 grads varme. En sejltur til Hven og retur på en overfyldt turbåd. En familierestaurent, der fremover forbyder flydedragter, samt 7 sild der var så små at kattene fik dem. Det gør vi sq snart igen..:-) Ingen billeder af denne jammerlighed…men derimod et stort håb om at vores eget fiskevand snart tør op.
Men hvis vejret bliver ok (ved selvsyn og ikke DMI) kan jeg jo bruge de overskydende orm på Rødbyhavn Mole, hvor der lige nu også tages fine fladfisk.
D. 17/10.
Så skulle de sidste orm fra DM bruges. Og der var lovet gudevejr, så det var bare med at komme afsted. Christian havde inviteret Frederik med, som ikke havde prøvet at fiske efter fladfisk før. Efter søsætning ville jeg lige afprøve lidt pighvar-steder, men der var en masse fedtemøg i vandet, så det opgav jeg . De to knægte skulle jo også gerne fange lidt fisk. Så vi drog mod de sædvanlige “jagtmarker”, hvor Isinger og Skrubber normalt står i flere lag. Strømmen gjorde dog fiskeriet svært, da vi drev ca. 1.5 knob. Det var svært at fornemme fiskene, og spec. knægtene havde problemer med fiskeriet. De fik dog pludselig hug samtidigt. Men fiskene fik “hævn” inden de kom op i båden. De tog et par gode ture rundt om hinanden, med efterfølgende kluddermor i taklerne. Det tog lidt tid for de to havde viklet det op..:-) Imens sejlede jeg til en sandbanke, der som regel holder nogle gode Skrubber. Her smed jeg anker, så vi lå stille. Dette gjorde det nemmere at styre stænger og fisk. Og endnu bedre, så fik fiskene pludselig mange kræfter, da de kunne bruge strømmen til at “stemme imod” med. Skrubberne var i almindelig størrelse (6-800 g.) men Isingerne var noget større her. Jeg får en på 675 g. som er rekorden i år. En pudsig ting var at vi kunne mærke tydelig forskel på om vi havde sænket “Super Burley” fra seafishingbaits ned til de flade. Jeg havde da lidt skepsis, men må erkende at der var forskel på mængden af hug/ fisk, med eller uden “burley’en”. Den kommer i hvert fald med næste gang også. Nå, men selvom jeg syntes det går trægt, har vi alligevel 45 fisk med hjem…og så var vi alle tre røde i hovedet som indianere pga. den megen sol vi fik….herligt..
D. 10/10.
Så skulle det mildest talt dårlige resultat fra DM hævnes. Så jeg tog med Christian og en af hans kammerater på tur til Langelandsbæltet. DMI havde lovet svag til jævn vind fra NØ. Ikke den bedste retning, men med den vidnstyrke kunne det jo være ligemeget. Ormene havde jeg jo rigeligt af fra DM. Og rejerne var også i “overskud”. Vel ankommet til fiskepladserne, måtte vi sande at strømmen og vinden modarbejdede hinanden, hvilket betød vi drev med 0.0 knob. Ikke meget når man gerne vil afsøge nye steder. Pighvar-stangen blev derfor pakket sammen igen. Der var vist ikke “fart” nok på alligevel. Dagen igennem var strømmen og vinden uenige, hvilket betød vi på inetet tidspunkt drev over 0.5 knob. Men fiskene kunne da lokkes til hug. Med lidt bevægelse på taklet kunne både Skrubber og Isinger overtales til en tur op i Gadusn. Der var dog perioder med “fisketomme” pletter, da vi jo hele tiden skulle sejle hen til dem og ikke omvendt..:-) MEN da vi sejlede indad havde vi alligevel 43 fisk i kassen, med største Skrubbe på 1275 g., en Ising på 610 g. og en Rødspætte på 500 g. 🙂 Så vi havde da “ramt” fiskepletter af og til.. Største udfordring var dog at få “knægtene” til at røre ved de noget aggresive børsteorm. Det krævede både tang og tilråb før de turde fjerne ormrester..:-)
Der var lovet godt vejr og jeg skulle alligevel mødes med Peter fra Onsevig Havn ang. DM om aftenen, så jeg tog en tur med Gadusn på slæb til det “forjættede” vand. Planen var at fange nogle KÆMPE flade, så jeg kunne finde dem til DM. Desværre gemte de helt store sig, men til gengæld var der RIGELIGT med mellemfisk. Jeg får i løbet af dagen over 80 fisk op i båden (opgiver at tælle) men tager 61 fisk med hjem i blandede størrelser. Så kan min gamle mor få lidt supplement til “kommunemaden”, og mine svigerforældre kan der nok også falde lidt af til..;-) Dagens største: Rødspætte 825 g., Skrubbe 1050 g., Ising: 550 g. Nok ikke den størrelse der vinder DM…så de er derude endnu. Alle fisk blev taget omkring nordbøjen ud for Onsevig havn. De lå på 5-8 m. vand, Isingerne lå dybest.
Jeg havde bestilt 2 pakker orm hos Erik, fordi jeg ville se om det var maddingen eller os det var galt med sidst..:-) Christian havde dog ikke tid, så det blev en solotur. Ankommet til fladfiskepladserne, kan jeg konstatere at strømmen er indad…selvom der var lovet udad..hmmm. Nå, men jeg agnede krogene og selv om strømmen ikke var gunstig, var fiskene åbenbart sultne. Jævnt igennem hele dagen bider de, dog med pauser og pladsskifte, men alligevel. Jeg holder mig på 6-8 m. vand da jeg ikke gider fange Isinger… Jeg kan også “nøjes” med at fange 14 Isinger på hele dagen. Skrubberne er mere talrige på de dybder, og jeg ender med 32 fisk i kølekassen. Alle fisk under ca. 400 -500 g. ryger retur, hvilket resulterer i at jeg har et genudsætningstal på 39 Skrubber. I alt fanger jeg 85 fladfisk, med nogle temmeligt store fisk imellem. Største fisk er på 1.45 kg og 52 cm… og jeg har 7 fisk over kiloet… Så det var vist bare den rette madding, der manglede sidst..:-)
D. 2/8.
Fladfiskene har jo for længe siden meldt deres ankomst til Langelandsbæltet og Erik på MS Hanne har haft nogle forrygende ture med mere end 250 fisk med hjem… Derfor ville Christian og jeg lige prøve det af, samt se om torsken var der endnu. Vi havde desværre ingen børsteorm, men lidt sild, rejer uden skal, samt tobis. Ikke det bedste udgangspunkt, men vejret skulle være rigtig fint. På første fladfiskeplads (8 m. vand) var der øde som Sahara-ørkenen, så vi trak lidt længere ud. Der var også lidt mere liv, men de havde svært ved at gå rigtigt til biddet, hvilket nok skyldes agnen. Vi mødte en anden småbåd, Opus one, med Svend ved roret. De havde heller ikke den store succes, så vi aftalte at når en af os fandt fisk, ville vi lige kalde over VHF. Pludselig fik vi kontakt med fiskene, og indenfor ganske få minutter trak jeg to flotte Skrubber op. Lige da jeg skulle til at melde dette til Opus One, kaldte han mig og sagde de havde fået hul på bylden, der hvor de lå..:-) Efter et par drev og mindre flade, sejlede vi ind til Svend. Lige efter vi ankom, meldte han over radioen at de havde taget en Pighvar på ca. 1 kg…SÅDAN Svend. Godt ramt..:-) Efter vi havde fanget lidt flere fladfisk, blev vi enige om at prøve torsken af. Vi sejlede derfor til området, hvor der har stået fisk siden vinter. Men der var INTET at lodde, bortset fra to rækker garn der gik tværs igennem området… SÅ det er sq nok lykkedes for Garnbørge at nedfiske bestanden at torsk så meget at de ikke er spredt ud over det hele…Vi siger tak for det, og håber han nyder sin indtægt, for det varer nok et stykke tid før der kommer torsk igen… Var der nogen der sagde IKKE bæredygtigt fiskeri…. Efter den noget nedtrykkende oplevelse, sejlede vi hjem. Ud af 21 fisk havde vi 3 Skrubber mellem 800 og 950 g. og en rødspætte på 800 g. med hjem til aftensmaden. Resten var røget retur.
D. 26/7.
Der blev lovet rigtig godt vejr, så KK, JJ og Jeg tog en tur på Langelandsbæltet. Strømmen skulle desværre være sydgående, men det skulle da prøves. Vi begiver os straks til torskepladserne, hvor der IGEN var tæt sat med garn. Nå, men vi fiskede og fik en del småfisk op til 1 kg. Desværre kostede det en del pirke, hvilket gjorde ordet “GARN” til et synonym for ALARM. Torskene er meget sky, og optræder ikke i større buler, men pludselig samles de efter middag. Vi rammer bulen, der kaster en flot 6.5 kg af sig til JJ. Straks efter er fiskene spredt igen. Hmm, det blev vist svært…Lidt senere begynder fiskene igen at samle sig, og her får KK en 8.5 og JJ en 6 kg. Jeg kan ikke ramme en skid..:-( Desværre har garnfiskeren set vi fanger noget og vælger derfor at sætte net lige der hvor vi ligger…taktak. Dette får fiskene til at forsvinde totalt, og vi fanger kun lidt fisk op til 2 kg. herefter….Trist…Men der er stadig gode fisk i bæltet..JJ har et hug der godt kunne ligne en måler, men den mistes på vej op… En del af bundhuggene til KK skyldes hans lidt “siddende” fiskestil. Derfor fanger han bl.a. et “røvhul” som vi kalder de anemoner der sidder på stenene. Selv en fisk på 8.5 kg får ikke KK op og stå, hvilket faktisk gør ham til førsteklasses ballast.
ENDELIG… Min første måler fra egen båd i bæltet. Dem jeg har fanget i egen båd er alle fra Sundet, så jeg havde noget til gode…har faktisk fået nogle på 9.9, men det er jo ikke målere… Nå, men jeg tager en solotur med afgang kl. 4.50 hjemmefra..GAAAB. Efter isætning blev kursen sat mod TERMINATOR’s KNOLD og BULLER’s SPOT. Her havde der været meldinger om gode fisk, så det skulle prøves.. Der var desværre også en anden der ville prøve knolden, nemlig en erhvervsfisker…hmmmmm. Nå, men jeg fandt et ledigt sted imellem garnene, og efter drop af pirken nåede jeg to løft, før den pludseligt “svævede”. Fast fisk…. og igang gik en større magtkamp. Ikke fordi fisken var meget genstridig, men strømmen løb 1.9, hvilket den benyttede sig af. Konklusion…den måtte sejles op…det tog faktisk 6 min. at få den til overfladen, hvor jeg kunne se DEN VAR STOR. Gaffen kom på arbejde, og derefter bismervægten……JAJAJAJA, min første bæltmåler i egen båd var en realitet…10.7 kg Jeg sendte straks en venlig tanke til til Buller og Terminator, imens jeg igen sejlede mod det forjættede land…andet drop nåede ikke bunden. PIS, jeg troede først det var et garn, men pludselig svømmede garnet væk, og det kan det vist ikke. Igen måtte jeg sejle den op, — var der nogen der sagde gummiarm. Og igen kunne jeg se en STOR HVID SKIKKELSE. Gaffen i vandet og et arrhhh da den skulle over rælingen. Den var dælme tung.. Frem med vægten der denne gang viste 11.9 kg… Straks blev der efter bedste indianerstil udført en sejrsdans..(godt jeg var alene ude). Jeg sejlede igen til området, men måtte sørme droppe tre gange før der skete noget igen (skandale). Denne gang et helt anderledes hug, hvor pirken bare blev MEGET TUNG, med kraftige ryk nedad. På den igen..sejle og hale ind…halvt oppe tog den endnu en tur mod bunden….men måtte til sidst overgive sig til dykkersygen og den ubarmhjertige krog i kæften. HOLD KÆFT HVOR VAR DEN STOR… Den fremkaldte faktisk endnu et arghhh, da den skulle løftes ombord. Vægten på og op og stå på bænken, for at halen kunne gå fri. 14.9 kg og 118 cm. SÅDAN…NY PR. og BR. Dette blev desværre overværet af den erhvervsfisker, der så mente det var hans tur. I bedste John Wayne stil lagde han en cowboy-kurs lige midt igennem området med garn i af rø… Der må klappes.Tak for det, kammerat. Og ikke nok med det. Han lagde også garn på begge sider , med ca. 50 m. mellemrum. Så det var rimeligt svært at holde sig fri at nettene i 1.9 knop strøm. Det kostede faktisk også tre rigtig gode hug/ fisk, der svømmede ind i nettet inden jeg kunne nå at hæve dem op over i den stærke strøm. Jeg får dog en 6 kg. da jeg kan løfte den hurtigt nok til den går fri af “fængslet”. Efter flere mistede fisk pga. det hårde pres jeg lægger på dem (for at løfte dem) samt en del pirke der ville lege net-torsk, sejler jeg hjemad, godt tilfreds og med venlige tanker til Buller og Terminator igen. Jeg skylder sq en øl, drenge.
TDF var på sin årlige sommertur, med Onsevig som udgangspunkt. Den skulle i to dage stå på halvvarme øller, halvvarm frokost, grille aftensmad og sikket også noget fiskeri. KK, JJ og jeg starter d. 1. kl. 9 hos mig (Ved det er sent, men JJ skulle sove længe) Vi drager mod Onsevig med en lovende vejrudsigt i ryggen, og Gadusn på krogen. Efter søsætningen sættes kursen mod de forjættede steder, hvor der skulle gå nogle grumme fisk. MEN AK…disse rygter var også nået til garnfiskerne… ALDRIG har jeg set så mange garn på langs af bæltet… Men vi måtte jo se om vi kunne fiske imellem dem, da de stod i de områder fiskene også skulle stå. Vi ser dog ingen buler OVERHOVEDET. Til gengæld mister vi en del pirke…:-) Hmmmm…vi tog mod steder der ofte rummer en del mindre fisk. Her får JJ to fisk på omkring 2.5 kg. FINE SAGER..for så var der i det mindste til en smagsprøve på grillen. Pga. en sulten bund mister KK en del line som han skal have fornyet. Derfor sejler vi i havn så vi kan nå at handle, både mad og drikke, samt en ny fletline til stakkels KK. Vi får i samme stund selskab af SK, der skal med ud d. 2.. Efter handel checker vi ind i de rigtig fine Shelters, som Onsevig Havn har opstillet. Vi benytter os også af havnens grill, terrasse, WC, kiosk, “hyggeplads”, strand osv. osv.. Alt i alt en imponerende mængde forbedringer der er lavet den seneste tid… Jeg kan her ikke anbefale nok , at man prøver havnens faciliteter af. Nå, men efter indtagelse af mad og drikke og lidt søvn, skulle torsken igen findes….eller. Der var ikke forsvundet nogle net i løbet af natten, tværtimod… Så vi opgav hurtigt at fiske på de trange steder…(efter en del mistede pirke) og trak mod mindre indhegnede områder, hvor vi fandt lidt fisk omend i beskedne størrelser. Desværre også i beskedent antal. Så vi fik alt i alt 25 fisk op, og 10 med hjem… Så turen var som TDF – ture plejer at være. STOR hygge og DÅRLIGT fiskeri…:-).
Der var lovet gudevjer med ingen vind og kun lidt skyer. Så det betød fiskeri, men da fryseren stadig indeholder torsk nok, gik turen til Maribo Søndersø med “Lilleskid” i stedet. Vi ville se om vi kunne finde lidt Gedder, Aborre og Skaller… Efter isætning ved roklubben, gik turen ud igennem et MEGET tykt lag af grønne vandplanter. Straks vidste vi begge det betød en temmelig fiskeløs dag, da det er svært at finde “åbne” pletter i søen, når først grøden kommer. Vi fik dog kæmpet os igennem den tykke grød og fandt et sted hvor der ikke var så mange grøntsager i vandet som ellers. Så blev der ellers medet med orm til den store guldmedalje, og Christian har flere tilbud, der når at smutte. Jeg får en Aborre op (ca. 300 g.) men så dør fiskeriet helt ud……. vi så til gengæld en Havørn højt oppe….måske fiskene også havde set den..:-) Da vi havde planlagt det som en kort tur, drog vi hjemad da maverne begyndte at rumle…. Men vi fik så også konstateret at søen ikke er fiskevenlig før en gang i efteråret igen…..
D.13/5.
Christian var lokket med på havet for at fange en torsk eller to. Vi begiver os straks til “Bullers spot”, hvor der dukker en massiv bule op på loddet. I første stop standser pirken på vej mod bunden, og en torsk har nappet den. Efter en længere overtalelsesperiode, kommer dyret til syne, og mit første bud er en fisk der ligger tæt på målerstørrelsen.. Den når dog at brække en del snask og krabber op og jeg kan herefter veje den til 8.7 kg. Så en måler var det jo nok ikke…:-) Efter det obligatoriske venlige, men bestemte klask i nakken på fisken, vendes skuden og pirken ryger mod bunden igen….endnu engang er der fisk før jeg har bundkontakt. Denne er dog mere medgørlig og kan uden sværdslag gaffes og vejes med maveindhold og hele “original-farseringen” til 6.5 kg. Idet den ryger af vægt-krogen brækker den også en del temmeligt grimt lugtende grå snask op, og to krabber der stadig lever og straks fiser rundt i bunden af skibet…hmmm, var der nogen der sagde “Monty Phyton”.. Nå men foto skal der jo tages, så begge fisk bliver lagt på min kølekasse i en noget slank udgave..men hva’ faen…jeg spiser jo ikke indmad alligevel.:-) Resten af dagen ser vi faktisk ikke en eneste bule der er over 35 cm. høj..så vi drivfisker, hvilket er meget svært da der ingen strøm er og vi derfor nærmest ligger stille. Jeg går over til kastefiskeriet, og fanger vel omkring 8 millioner småtorsk (sådan føles det) men ingen med størrelse..Til gengæld vil en del af dem MEGET gerne af med maveindholdet når de skulle afkroges, så båden lugtede rimeligt fælt. På vej hjemover gjorde vi stop på “Gadusn’s vrag” hvor vi før har fundet fisk. Her får jeg to fisk på 3-4 kg. Men strømmen var stadig HELT væk og der var ingen buler at spotte..Så kursen blev herefter lagt mod Onsevig.
D. 8/5.
D.29/3
D. 29/1 – 31/1
TDF-TUR til Sverige..
Det der virkede var kobberfarvede vertikal-pirke med orm eller maddiker på. Det ved vi til næste gang.
