Fordi vi kan…

2008

Søndag d. 20/1. Det var dagen efter et kraftigt blæsevejr, så bundfloden i Langelandsbæltet var meget kraftig. Det var derfor småt med torsk på krogen på trods af enkelte buler på loddet.

Derfor ingen billeder da der jo ingen fangst var………øvøv..


CIMG1371

 Søndag d. 10/2 Endelig en dag med lidt mindre vind.  Christian gad ikke tage med så det blev en solotur på bæltet. Vejret var dejligt med jævn vind og solskin, men strømmen var stærk, helt op til 2.5 mil, så der var fart på. Der var dog en del småbuler, men de var svære at ramme. Så jeg skiftede taktik og fiskede drivfiskeri med jig. Det hjalp. Det blev til 5 torsk, men jeg tog kun 2 med hjem. En på 6.7 og en på 3.5 kg. Desværre var en erhvervsfisker ved at hegne det hele ind i net, så det er tvivlsomt om der er fisk når vi tager ud igen.


CIMG1386 CIMG1378 CIMG1383

Tirsdag d. 12/2 Vejret var endnu en dag eksemplarisk, med svage til jævne vinde fra sydøst. Så JJ, RP og jeg drog en tur vestover til Langelandsbæltet. Det starter godt med en fisk til mig på lidt over 5 kg, så det gav blod på tanden. Det meste af formiddagen fanges der jævnt med fisk, men så går de til frokost, så et par timer går det lidt i stå med få hug. Senere på dagen kom der lidt gang i den igen. JJ fanger en på 4.5 kg, som er personlig rekord. RP fanger ca. 4.500 kg bund hvilket også er P.R.. Han hiver dog et par fisk inden han løber tør for line, som han så rundhåndet har delt ud til bæltets bundforhold. Heraf den adelige titel som “baronen af bunden”. Ialt får vi 15 fisk med hjem og en del genudsættere. Der blev i øvrigt taget et par film som kan findes her. På filmene bevises det blandt andet, at JJ er en “handicap-fisker” ..


CIMG1396 CIMG1394 CIMG1397

Torsdag d. 14/2. Vejret var dejligt så Christian og jeg tog en tur på Guldborgsund for at afprøve de nye downriggere. To stænger med dipsy’er og to stænger på riggerne blev rigget til efter alle kunstens regler, MEN Guldborgsund er ikke hvad det har været. For ca. 5 år siden forsvandt rejerne så småt, så forsvandt sildene og fladfiskene, og ørrederne er også på kraftig retur. Derfor blev det en nultur, men sådan er det jo. Vi fik afprøvet vores nye tingeltangel, og fastgjort vores nye “havmiljø-vimpel”.


 

Lørdag d. 16/2. De havde lovet roligt vejr indtil aften, så Christian og jeg drog ud for at se om der var flere torsk. DET VAR DER IKKE… og alligevel. Strømmen var MEGET stærk, ca. 3,5 mil i overfladen og 2,5 mil bundflod. Det betød selv 600 g pirk nærmest “flød ovenpå”. Christian sejlede derfor i  langsom fart mod strømmen og så prøvede jeg så godt jeg kunne at holde bund. Vi fik 2 fisk op, en på 1 kg, som røg ud igen, og en på 1,5 kg, som vi måtte aflive da den var kroget. Det var desværre ikke muligt at finde “rolige” steder, så vi sejlede hurtigt indad igen. Bedre held næste gang. Som en biting kunne vi konstatere, at garnfiskerne havde været på net-udsalg, for der var net alle vegne, hvilket ikke gjorde det nemmere. Pga. stolthed hos de to fiskere er der ingen billeder af dagens hjembragte eksemplar.


CIMG1464CIMG1462

Søndag d. 16/3. Der var lovet blandingsvejr fra NØ, men vi drog mod Onsevig med friske beretninger om stabilt torskefiskeri. Strøm (og til dels vind) artede sig pænt hele dagen, men fiskene glimrede ved deres fravær. Dvs. —  der var en del 1-2 kg. fisk, som blev nænsomt genudsat. Men tre fejlkrogede (1,5 kg) og en pæn(2,5 kg) blev hjembragt. Vi håber de større eksemplarer indfinder sig igen i nærmeste fremtid. Så skal vi nok komme efter dem.


CIMG1483

Fredag d. 21/3. En stor del af landet skulle have regn og kuling, men i bæltet skulle det blive solskin og vindstille. Vi tog chancen og troede på DMI, som for en gang skyld havde ramt rigtigt. Vejret var flot hele dagen, hvilket var et stort plus. Fiskeriet var dog ikke super. Der var RIGTIG mange småtorsk på 1-1.5 kg. Jeg havde vel 20 fisk oppe, som blev genudsat. Christian “slap” for genudsættere, men havde heller ikke så mange hug. I det mere ærgerlige hjørne var en fisk der kom med op til ca. 6 m fra overfladen. Her ruller den nogle gange og slipper sit tag. Mit bedste skøn er en fisk på 8-9 kg. Trist. Jeg tager tre med hjem, 1 kg (fejlkroget), 2 kg og 2,5 kg. Christian fanger to flotte fisk på 3 og 4 kg.  Så på trods af mange hug, blev det en lidt sparsom dag. Vi når dog at lave et par film af Christians fangster. De kan ses her.


Cimg1506

Torsdag d. 10/4. Christian var syg og Helle var på lejr. Så jeg var sygeplejerske, men da Christian havde sovet hele formiddagen ville han gerne have lidt frisk luft, så vi gik en tur til stranden men en fiskestang. Det skulle vise sig at være en god idé. Efter 5 kast sad den første ørred fast på krogen og efter yderligere 10 kast endnu en. De vejede 1.3 og 1.5 kg. så der blev tændt op i rygeovnen så vi kunne få lidt friskrøget ørred…Guf.


Der skulle nu gå laaang tid før  Gadus’n kom på vandet igen.

Men d. 5/7 skete det..

CIMG1787 CIMG1791 CIMG1793

Vi drog til Onsevig efter torsk og flade sammen med JJ, KK og Bjarke….. Men ak, JJ bragte som sædvanlig uheld.!!! Dagens høst var meget mager. En torsk på ca. 1.5 kg til mig, samt nogle skrubber og Isinger fordelt på alle fiskere.. Bjarke laver dog dagens scoop da han hiver en skrubbe på 1.3 kg. Ialt blev der fanget 1 torsk og 7 flade….suk… men vejret var super, vindstille og solskin fra en skyfri himmel (læs: alt for varmt og stille). Ingen strøm af betydning, max. 0.7 knop gjorde det samtidigt svært at affiske større områder. Og ikke nok med det… vi konstaterede et udslip af kemisk affald som dog nok ikke gjorde større skade på andet end bådens gelcoat.


CIMG1826 CIMG1827

Da torskene glimrede ved deres fravær i Langelandsbæltet besluttede familien at tage en campingtur med kassevogn, telt og Gadus’n på slæb. Rejsemålet var en campingplads i Øresundsregionen, da sommertorskene var begyndt at bule der.  MEN MEN MEN, vejret var ikke det bedste fiskevejr. Det blæste hele tiden mellem 8-10 ms, og der var flod i sundet (indadgående strøm), hvilket ikke var de bedste betingelser for fiskeriet. Men Christian og jeg gjorde et par forsøg. Første tur var søndag d. 13. Her fik vi en rask gyngetur fra syd. Vi prøvede Susannes Flak syd for Hven, men der var ingen fisk. På vej tilbage mod Skovshoved fik vi loddet en bule, som kastede 7 fisk af sig i mellemstørrelser, dvs. 1-4 kg.


billeder 2008_07_17_20_19_03 010 16-07-2008 12_26_0001

Onsdag d. 16/7 gik det lidt bedre. Vejret var dog stadig skidt, men vinden var drejet i vest så vi tog ud. Denne gang havde vi fået et tip om at der var torsk ved NV-revet ved Hven. Det skulle prøves, men bedst som vi var ankommet tog vinden til og kom ret hurtigt på 10-12 ms. Det gav en masse irriterende brådsøer fra alle retninger, som gjorde at Christian blev søsyg, hvilket ellers er sjældent. Derfor var vi ude i begrænset tid men vi fangede da en ny bådrekord, 8.5 kg samt en på 2 kg.


CIMG1840 CIMG1839 CIMG1845 CIMG1829

D. 19 /7 var der dømt buletur med Småbådsklubben, så Christian og jeg pakkede grej og kørte derind d. 18/7 for at grille sammen med en del andre fra klubbben, for så at overnatte i vores kassevogn, idet vi skulle afsted kl. 4 om morgenen. De lovede barsk vejr senere på dagen men morgenen var flot og stille. Vi tog ud til det sted hvor vi havde fanget bådrekorden, hvilket skulle vise sig at være en god idé. Vi fisker næsten hele tiden på NV-revet, på nær et par afstikkere om på østsiden af Hven. Da vi drager mod Rungsted havn har vi 22 fisk på mellem 2 og 7.7 kg med ind, samt en del genudsættere. Ganske udemærket af et par der er på deres livs 3. buletur. Team Svinet og Salty løb med præmierne, men vi blev nr.2 i største fisk (og vist nok nr. 2 i største samlede fangst). Det bedste øjeblik på dagen var dog da Christian fanger en ny personlig rekord. En torsk på 5 kg. Denne oplevelse var så udmattende at han faldt i søvn på  ganske kort derefter. På trods af mine ringe evner som filéter-mand, blev der 11,5 kg torskefilét, mums.


CIMG1851 CIMG1852

D. 24/7 starter “The deadly fishermen” en tre-dags tur til Tårs for at hive lidt flade, Torsk, og hvad der ellers svømmer i Langelandsbæltet. Dagens første udfordring er at rejse telt og køle øllerne, hvilket JJ mente skulle gøres ved en offentlig strand. D. 25 skulle der fiskes igennem. Vi tog ud i den dybe rende tæt ved Langeland, hvor der kan stå lidt torsk. Det var dog meget sparsomt det meste af formiddagen, men pludselig fanger jeg en dublet på 4 og 5 kg. Samtidigt fik JJ en på 6.5 kg, hvilket var personlig rekord for ham. Det skulle senere koste ham en køretur… Der går DMI i vejret , så det blæser pludseligt op (de havde lovet svag vind) til ca. 10 ms fra vest. Derfor trækker vi tættere mod Langeland for at fange flade, men der er ikke nogen specielt gode steder der, så KK fangede kun en Ising. Vi andre fik intet. Efterhånden rejste søerne sig lidt for meget , så vi sejlede hjem. På vejen ind ville vi mede lidt flade igen. Her fangede RP både en dublet af Torsk/Hvilling og en hornfisk, samt mistede en skrubbe. Han blev derfor storfanger med 6 arter. Dette skulle jo alt sammen resultere i en større mængde omgange, men ak…. de lokale havfruer havde taget alle vores øl, så JJ måtte en tur til købmanden…


CIMG1895

D. 28/7 tager Christian og jeg den lange tur til Rungsted Havn for at komme ud og fiske på Øresund. Vi ville primært fange efter Torsk og Sild, samt Makreller. Vi kommer ud til vores første stop ved 11-tiden, og kl. 11.30 har vi 5 torsk i båden, med 5 kg. som den største. Vi ville herefter prøve at mede med sild, så vi tog over mod Koraldybet for at fiske sild. Efter 1 times tid var der rigeligt med medesild, så vi tog tilbage til vores udgangspunkt for torskefiskeriet. Der fiskede vi så 4 timer, hvilket resulterede i, at vi havde 22 torsk med hjem, med den største på ca. 6 kg. Masser af god filét til fryseren. Christian fanger desuden dagens eneste Makrel, og jeg mister en god fisk. (se filmen her).


CIMG1900 CIMG1898 CIMG1902 CIMG1910 CIMG1908 CIMG1904

D. 29/7. Jeg drager igen den laaaaange vej til Rungsted Havn, nu med JJ som gast. Han havde stadig en Torsk på 6.5 kg som sin personlige rekord (PR.), så der er mulighed for at slå den. Min var på 10 kg rent, så det var måske mere vanskeligt, men men. Det skulle vise sig at vi var på vores hidtil bedste torsketur. Vejret var hele dagen super, og der var hele dagen igennem fisk der var interesserede i at se Gadus’n indefra. Så det gik “på jævle vis” med den ene fisk op i kølekassen efter den anden. Alt under 2,5 kg bliver genudsat, og alligevel bliver den 95 l. store kasse faretruende hurtigt fyldt. Som en sjov “bifangst” får JJ en Lange på omkring 1 kg. Ved middagstid har jeg tangeret min PR på 10 kg., dvs. dagens første måler og ny bådrekord. Ved 15 tiden går fiskene til kaffepause en halv times tid, hvilket vi også trænger til. Ca. 15.30 går vi i gang igen, og efter kort tids fiskeri har JJ en på 8.5 og jeg en på 10.5 på dækket. Ny PR. til begge og ny BR. Nu går der blodrus i os, som ikke lader en Pitbull noget efter. Vi fanger den ene 4-6 kg. efter den anden, og pludselig har jeg en der ABSOLUT IKKE vil op i dagslys. Efter ca 5. min tovtrækkeri kommer der en ordentlig klippert til overfladen, som knalder bunden ud af min 10 kg. Samsonvægt. Vi må derfor skønne den efter bedste evne og pga. laaange arme mener vi nok den er tungere end rigtigt var, da vi sætter den til 14 kg. Men efter at have studeret div. fangstrapporter sætter jeg den til 11.9 ud fra længden på 118 cm.. Det kan godt være den er tungere men, hvad gør det. Ny PR. og BR. igen. JJ hænger lidt med mulen, da han jo kun fanger de “små”. Men 10 min. i lukketid får han et godt hug, der viser sig at være hans første måler, 10 kg. rent. Tillykke med det. Storpivende over at “den ikke kan være i kassen” og “den er tung at rense” får JJ omsider moppet sit møgdyr af en fisk op i boksen. Det bliver til 44 fisk, fordelt på 22 til hver (pudsigt), og ingen under 2,5 kg, 4 målere, tre bådrekorder, 4 personlige rekorder, og en MEGET tung Igloo 95l. boks stoppet til randen med hovedløse fisk. Det varer lidt før vi får plads i fryseren igen. Men turen vil vi huske i MEGET lang tid. JJ blev filmet et par gange, se film 1, hvor han “kæmper med 2.5 kg. torsk” og film 2, hvor han leger “det Stockholmske blodbad”..


CIMG1989  CIMG1987

Søndag d. 7/9

Så skulle der gå lidt tid igen før vi fik Gadusn i sit rette element. Christian og jeg ville overliste nogle flade i Langelandsbæltet. Vi var opsatte på at fange ok med fisk, da vejret var fint. Men strømmen drillede lidt og det gjorde fiskene også. Skrubberne stod meget længere nordpå og dybere end de plejer på denne årstid. Så det tog lidt tid at finde dem. Samtidigt stod de ret spredt, så vi havde kun sjældent travlt med stængerne. Men lidt fisk kom der da op i båden. Vi fangede ialt 20 fisk, heraf en del genudsættere. Jeg får dog en Skrubbe på 1 kg rent og en Ising på 450 g. De blev selvfølgeligt vejet på vores nyanskaffede bismervægt.


CIMG1992CIMG1991

Lørdag d. 20/9

De havde lovet gudevejr med næsten ingen vind og jævn strøm det meste af dagen, så forventningerne var store, da Christian, JJ og jeg drager til Onsevig for at nappe nogle “flade”. Vi skulle heller ikke vente længe før første fisk kom ombord, og fiskeriet går jævnt det meste af formiddagen. Nogle områder er bedre end andre, men der er da fisk på en af stængerne med jævne mellemrum. Vi rammer dog ikke nogle pletter hvor de ligger “i lag” så vi har ikke fisk samtidigt. Vi fisker med både Gulp og børsteorm, samt en stang med tobis. Tobisstangen skulle gerne finde en Pighvar, men efter 1½ time uden et eneste “snus” fra noget som helst bliver den pakket sammen. Gulp måtte se sig overhalet af børsteorm med mange længder. Vi fanger 63 fisk, tager 33 med hjem. Christian fanger en ny PR, en Skrubbe på 1.1 kg, der som en af de få tog Gulp, selvom der var børsteorm på samme rig. Jeg får en Ising på 610 g og har iøvrigt tre “dubletter” og en “KO-fisk” (en der er misfarvet). Så alt i alt var turen fin, selvom der af og til var lidt langt imellem “snapsene”. Vi laver også en lille film, hvor man kan se hvordan en Ising hugger. Den kan ses HER.


CIMG2209 CIMG2205

Fredag d. 26/12

Der skulle nu gå tre måneder med murerstøv og husbyggeri, for Gadusn igen kom i sit rette element. Christian og jeg ville bruge 2. juledag på at finde ud af om der var kommet lidt torsk i Langelandsbæltet. Vi tog tidligt afsted, så Christian var ikke helt vågen. Vores udgangshavn var Tårs, hvilket skulle vise sig at være en dårlig idé. Strømmen i det sydlige bælt var meget stærk, over 3 mil, så det var næsten umuligt at få pirkene til bunden. Vi kæmpede med dette et par timer, men strømmen tog til på trods af DMI havde lovet det modsatte. 🙁 Vi medefiskede med sildestykker, og så var det lige til “øllet” med at holde bunden med 700 g. Jeg havde to gedigne hug, og Christian et enkelt. Vi fik ved middagstid kontakt med en kutter, der lå længere nordpå. (ved Onsevig) De fangede torsk og ovenikøbet en strøm der var til at have med at gøre (ca. 1 mil.) Vi sejlede derfor nordpå hvor der ikke gik lang tid inden vi fik skæl ombord. En torsk på ca. 2 kg kom til overfladen.  Den havde hugget på min ophænger, som var fisket i CTH stil.  Vi fik yderligere to på 1 kg (genudsat) samt en på 2.5 kg. Vi tog indad kl. 14.30 da det begyndte at trække sammen med skyer fra syd. Men konklusionen er da, at torsken stadig er der, dog i små størrelser og magert antal.


 

Søndag d. 28/12

Årets sidste tur skulle gå til Helsingør. I guder, hvor er der langt. Det tog 2 timer og 15 min at køre derop. Da vi endelig ankom holdt der ca. 100 biler og mindst 30 sæt trailer/bil. Det skal her lige nævnes at Helsingør Nordhavn IKKE har brugt penge til P-Pladser. Rampen i Nordhavnen er også et kapitel for sig selv. Den er temmelig stejl og ikke så bred. Utroligt man byder folk sådan noget, når man tænker på hvor mange der bruger dette slæbested. Nå men ud i vandet kom vi da, desværre til en rimtåge der satte sigtbarheden ned på 25-50 m. Ikke de bedste betingelser når man skal ligge i det mest trafikerede farvand i hele DK. Vi valgte derfor at ligge os tættere på kysten og vente på opklaring. Her kunne Christian fange lidt sild (7 stk) og to Hvillinger. Tågen lettede først omkring kl. 14 så det var begrænset med tid vi havde til at fiske der hvor torskene stod. VI kom frem til stedet og fandt så….de 30 småbåde hvis bil/trailere holdt inde på havnen. Det lignede mest et søslag, men dog med fredelige midler. Bådene zikzakkede ind imellem hinanden, og to kuttere deltog også i “søslaget”. Nå men, vi prøvede at møve os en plads til at fiske på . I første stop fik JJ en torsk på 7.5 kg Flot Flot. Men det var desværre den eneste fisk i denne kaliber. Jeg fanger en på 3 og en på 3.5 kg. Derefter går fiskeriet helt i stå.  Der bliver kun fanget ganske få fisk den sidste time vi var ude (kl. 15-16) Bulerne var meget spredte og løse. Desuden var der ikke mange bidere, hvilket betød man skulle ramme dem for at fange dem.:-(( Nå men sidste begivenhed på denne tur var at komme op ad rampen med båden. Der er heldigvis et spil der trak båd/bil op til bilen selv kunne trække det sidste stykke. Men det korte af det lange. Den havn er en nødvendighed hvis man vil fiske i det nordlige Øresund. Og så må vi jo finde os i de elendige forhold. For fisk, det er der da.