Fordi vi kan…

16/1

P1000465 P1000466

 

 

 

 

 

 

 

JJ og jeg tog en tur til Øresund, hvor der var meldinger om fint fiskeri. Spec. omkring Hven fangede turbådene godt med madfisk. Vi blev dog nød til at tage til Helsingør, da isen havde lukket Rungsted. Efter at have sat Gadusn i, og startet motoren, ville jeg lige flytte til en anden mole så andre kunne komme til. Men uden varsel gik motoren ud, og ville IKKE starte igen. Det lignede den korteste fisketur i mands minde.. Men motoren kom igang, og vi begav os mod pladserne omkring Pålsjø. Der var set sædvanlige mylder af både, så vi søgte lidt væk. Men bulerne/ fiskene var sparsomme. Så vi begav os mod syd, og fandt lidt fisk.. Men ikke længe efter vi havde bøjede stænger, lå der 10 både i røven på os.. Så vi søgte væk igen..Denne gang mod nord. Her fandt vi også lidt fisk, og kunne heldigvis være i fred et stykke tid. Men ak, pludselig lå 5 turbåde og mindst 20 småbåde i området ogsåå. Hmm , vi savnede lige pludseligt MEGET vores hjemmevand, men der var jo desværre også lukket helt til med is, og desværre heller ingen torsk. Dem har garnbørge sørget for, ikke sådan kommer og sviner naturen..;-)

Til gengæld kunne vi med al tydelighed se, hvor stor forskel måden at fiske bulefiskeri på, betyder for fejlkrogningerne. Vi havde 1 fejlkroget fisk ud af 27 stk. Den blev kroget midt i vandet på vej ned. Vi havde flere gange doublet, med bidere på BEGGE kroge. Vi fisker kun med enkeltkroge, på både pirk og alle ophængere. OG så fisker vi så lodret som muligt. Dvs. ikke trække krogen/ pirken på skrå igennem bulerne. Adskellige gange fik vi fisk ved blot at lade pirken hænge dovent med små bevægelser, hvorefter torskene aktivt huggede den.

Vi så som sagt også den modsatte fiskestil. Spec. en småbåd brugte KONSEKVENT fiskestilen med at smide et godt stykke før bulen, og så i lille fart at sejle hen over fiskene, alt imens man pirkede voldsomt med stangen. Dette betød at pirken i hårde ryk kører mere “vandret” igennem bulen, og da der samtidigt var monteret trekroge i “overstørrelse” var der fisk PÅ krogen næsten hver gang. MEN vi så IKKE EN fisk hos dem der ikke var fejlkroget. Der skal vel heller ikke så meget fantasi til at forestille sig, hvordan en stor trekrog tværs igennem en stak samlede torsk rammer et eller andet. Faktisk blev vi så opmærksomme på det, at vi prøvede at se hvordan de andre både fiskede.. Heldigvis var der en del der fiskede mere “sportsligt”, men der var desværre nogen der konsekvent “trak vod” med deres pirke.

Sidst på eftermiddagen var vi så kolde at vi sq ikke gad mere, og vi tøffede indad. Vi havde 15 stk med i kassen mellem 1.5 og 5 kg. Fint nok til os to. Efter ophaling manglede vi jo så lige 2 timers kørsel hjem og lidt renseri, men tilgengæld den herligste torskefilet…mums. Vi håber dog vi snart kan komme på bæltet i stedet, og måske oven i købet kan møde en fisk der.. Selvom de ikke er så talrige som i Sundet.